Såtid i vindueskarmen

Statistisk var februar engang årets koldeste måned, men i de seneste statistikker, er den lige så kold eller varm som januar. Men solen får mere og mere magt, og når februar er slut, går det hastigt fremad mod foråret. Frøkatalogerne er allerede dukket op, og det er ikke for tidligt, for hvis du selv vil lege gartner og så dine udplantningsplanter, så kræver de fleste af den slags en ret lang udviklingstid, inden de kan plantes ud i haven.
Starten kan begynde i en vindueskarm og helst i en spirekasse. Har den indlagt varme, er det bare helt perfekt.. Du kan købe en færdig kasse eller selv lave et system med varme og lys. Det kræver en smule arbejde at så egne sommerblomster, men det batter på budgettet.
I februar kan du ud over sommerblomster indendørs så jordbær, rosmarin, selleri, artiskok, asparges og peber til senere udplantning.

Kartoffelrækker på altanen

Kribler det i fingrene, og vil du være blandt de første til at høste kartofler, så kan de tidlige sorter lægges til forspiring fra midten af måneden. Samtidig skal du starte forvarmning af jorden. En lun dag og efter en periode uden frost lægger du et lag kompost på det bed, du vil have dine tidlige kartofler. Herefter dækkes med klart plast. Sort plast opfanger varmen,
og afgiver den til luften, mens lys og varme slipper gennem det klare plast og ned i jorden. Et plastdække alene uden kompost har også en vis effekt, og har du haft problemer med tusindben eller larver, der har gnasket huller i dine kartofler, så undgå kompost i kartoffelbedet.
I marts lægger du de første kartofler, under dækket af plast. På et tidspunkt titter kartoflerne frem, og så åbner du for plasten, så der kommer luft. Eller endnu bedre sætter buer over rækkerne, og lægger plast på, så du har en tunnel.
Skulle der komme frost, er planterne beskyttet, og skulle der komme hård frost, så dæk med halm eller andet isolerende materiale.

Prøv med en enkelt række. Det er til at overskue.
Et andet lille trick er at plante kartoflen i en potte eller i en plantesæk, der står i en flamingokasse eller en kapillærkasse og sætte den meget lyst, så planterne ikke bliver ranglet. Når der ikke længere er risiko for frost, tages planten ud af potten og sættes direkte i haven. Har du plantet i en plantesæk, kan du gøre det samme eller lade sækken med planter stå ovenpå endnu en sæk. Skær hul i bunden af første sæk og toppen på anden sæk så kartoflernes rødder kan nå ned i et dybere lag. Her kan de underjordiske knolde vokse videre. Metoden gør det især muligt at dyrke kartofler på en altan eller i en lille have, hvor der ikke er en egentlig køkkenhave.

Giv hækken slankekur

Beskæringsarbejdet for de fleste træer og buske er efterhånden noget, man gør hele året, og nyere forskning viser, at især for frugttræer, er det bedre at beskære om sommeren, fordi såret heler hurtigere, når træet er i vækst. Fordelen ved at beskære nu er til gengæld, at man slipper for også at skulle af med en masse løv.
En hæk der er blevet for bred eller for høj kan med fordel skæres ind eller ned i februar eller marts. Husk at skære et stykke under den ønskede højde, så bliver det lettere at klippe hækken året efter.
Er hækken meget bred, er det sikrest at nøjes med en kraftig beskæring i den ene side i år og så tage den modsatte side næste år.

Prøv kunsten at pode

Podning af frugttræer er ikke lige til, men heller ikke særligt vanskeligt, når først man har lært det rigtige snit. Man kan bare øve sig på alle mulige afskårne grene, før man udfører den mere alvorlige operation. Hvis lysten til at eksperimentere med podning af frugttræer er der, så er det nu, man skærer podekviste. Det er en udfordrende hobby, og har den fordel, at man på samme træ kan have flere forskellige frugter. Den ideelle podekvist er et kraftigt sommerskud på tykkelse med en blyant. Kvistene skal opbevares koldt og fugtigt, bedst nedgravet i jorden, så er de friske og sprøde, når de skal bruges sidst i april. Til den tid skal nok trin for trin fortælle, hvordan du poder.

Planter dør af solstik

Februar, frost og sol kan være en skæbnesvanger kombination for mange stedsegrønne planter. Beskyt dem du kan med granris. Solskader vil senere ses som brune pletter på bladene, og skyldes en udtørring som følge af solens påvirkning og det forhold, at planterne i frostvejr ikke kan suge tilstrækkelig vand op til erstatning for det, der fordamper.

Varme i drivhuset

I drivhuset kan temperaturen være noget højere end udenfor, og da det nu går mod lysere tider, begynder planterne også at vågne. Vær derfor særlig opmærksom på, at planterne skal have lidt vand.
Vil du have tidlige rabarber, så grav en klump op ude i haven og sæt den ind i huset.